People Partner
VISMA PUBLIC · PEOPLE
Fuldtid/deltid - Aarhus
Vil du være med til at gøre People til noget, man mærker i hverdagen? Så er det dig, vi leder efter.
Visma Public leverer software til den offentlige sektor i Danmark — fra mødestyring og sagsbehandling til tidsregistrering, planlægning og læring. Vi er omkring 170 kolleger på tværs af flere selskaber, og vi arbejder sammen på nye måder. AI ændrer både det, vi bygger, og den måde, vi arbejder på, og der sker noget hele tiden. Derfor er People-funktionen også højt på agendaen hos os.
Som People Partner bliver du en vigtig del af People-driften og den daglige HR-praksis. Du er i dialog med kolleger og ledere hver dag og arbejder tæt sammen med vores People Operations-kollega og vores studentermedhjælper i teamet — I supplerer hinanden. Du får ejerskab fra dag ét: Du tager dine områder fra idé til resultat.
Det kommer du til at lave
Ansættelsen fra start til slut: Du tager rekrutteringerne sammen med den ansættende leder, er med til at fortælle, hvorfor det er godt at arbejde hos os, og står for kontrakter, tillæg og fratrædelser. Du vejleder ledere og kolleger i alle de gængse HR-elementer — lønjustering, fravær, ansættelse, fratrædelse og overenskomst — og får oplæring i det, du ikke kender endnu.
Trivsel og teams: Du hjælper med Peakon-opfølgning med lederne, støtter teamudvikling og er med til at kommunikere, når noget ændrer sig.
Performance og udvikling: Du sætter rammerne for gode Performance Development samtaler og for værktøjet, der skal bruges hertil.
AI i People: Du er den drivende kraft, når vi bruger AI i vores eget arbejde: Du prøver det af, deler det, der virker, og får resten af teamet med — vi arbejder alle aktivt med AI.
HR-praksis: Du er med til at videreudvikle, hvordan vi arbejder med People — processer, værktøjer og fælles måder at gøre tingene på.
Kompetenceoverblik: Du ejer overblikket over, hvem der kan hvad i Public, så vi bruger folk og viden, hvor det gør størst forskel.
Events, kampagner og netværk: Du hjælper med at planlægge og gennemføre events og kampagner. Indtil en kollega er tilbage fra barsel, dækker du også ind på HR operation og planlægger sammen med vores studentermedhjælper netværksgrupper.
Hvem vi leder efter
Vi leder ikke efter et bestemt CV. Når det er sagt, bliver rollen svær at løfte uden flere af følgende:
Du tager ejerskab. Du ser en opgave, tager den og følger den til ende — og bygger gerne noget, der ikke findes endnu.
Du er rolig. Også når det blæser. Folk kan læne sig op ad dig.
Du er udadvendt. Du opsøger folk i stedet for at vente på, at de kommer.
Du har et AI-first mindset og bruger AI i din hverdag.
Du har rekrutteret selv, ikke kun koordineret, og du har stærkt systemkendskab.
Du kender dansk ansættelsesret fra praksis — eller har lysten til at undersøge og lære det.
Du har erfaring med teamudvikling. Det er en fordel, hvis du også kender personprofiler og trivselsværktøjer.
Hvad vi kan tilbyde dig
En udfordrende stilling med meget frihed og ansvar og muligheder for at udvikle dig endnu mere i et internationalt miljø
Du kan sparre og vidensdele med en stor gruppe kolleger fra andre Visma virksomheder og Visma Group om best practices
Et fleksibelt arbejdsmiljø bygget på tillid, hvor du bliver en del af et hold med utrolig venlige og dedikerede kolleger.
Hverdagsluksus. En helt eminent frokostordning, der gør det lidt ekstra godt at møde ind på kontoret.
- Location
- Aarhus
- Application deadline
- 11 November, 2026
- Competencies
- HR tech, Employer Branding, Employee Engagement
About Visma Public DK
Companies in the Public Sector develop and deliver compliant and secure cloud solutions for municipalities, organisations, schools and governments.
Currently Visma Public consists of 39 companies spread across Denmark, Finland, Norway, Sweden, Latvia and Germany, but there are surely more to come. Think of Visma as an ecosystem of companies, cultures, and people, united by shared values and the vision to shape the future of society through technology.